BeerKing

The Beer Brewer

 

Startside   Info   Billeder   Sponsorer   Links   Kontakt  English

BeerBrewer

Beerkings beermaker 300 er et lille hjemmelavet bryganlæg som er blevet til i de mørke vinteraftener fra september 2008 til marts 2009, hvor de sidste vandtest blev færdige.
Jomfrubrygget blev lavet d. 22 marts 2009. Det var en English Brown Ale, og der blev startet forsigtigt op med ”kun” 200 liter.
 
Ideén til at bygge sit eget bryganlæg er kommet efter snart 30 års intensiv interesse for godt øl og specielt efter snart 4 års medlemskab af UWØL (Ulstrup whisky og øllaug) er interessen og forbruget af godt øl oversteget de 100 liter som Mechbrew 100 kan levere i et bryg. (Mechbrew 100 = klubbens bryganlæg)
 
Forudsætningen for at have kunnet bygge anlægget uden kæmpe omkostninger er:

1)   Erfaring i at bygge rustfri tanke.

2)   Erfaring i at bygge ”turnkey” anlæg.

3)   De helt rigtige kontakter.

4)   Tilsidesættelse af familielivet i ovenstående periode.

Anlægget består af en 300L rustfri isoleret tank (BG) med en indsats-si speciel for malt og en anden mindre si speciel for humle og andre ingredienser, 80L rustfri isoleret varmtvandsbeholder (VB), fordelerplade (FP), pumpe med VLT, filter, niveau måler på tanke, ventiler, termometer, temperatur-transmitter (TT), varmelegmer (VL), pladeapparat (PA), svingkran og kontrolpanel (KP).
 

Funktionsbeskrivelse

Anlægget er overvejende manuelt, men på den nemme måde.
Der er 1 stk. rørtilgang og 1 stk. rørafgang …… ”vand ind” / ”øl ud”
Vandet kan ledes henholdsvis til BG – VB – PA via FP. Pumpen kan suge enten fra BG eller VB, på afgangssiden sidder 2 stk. filter hvor man kan vælge grov (800my) til recirkulation eller fin (400my) når man kører urten gennem PA for nedkøling ud til gærtank. Fra filter kører man til FP hvor man kan vælge at køre til recirkulation under mæskningen eller til PA med færdig urt. Ved at lukke ventil til BG og åbne ventil til VB kan man vælge fra FP at køre vand ud til at sparge med. Pumpen har 4 funktioner: Recirkulation, nedkøling, sparge, rengøring. BG har en indsatssi til malten hvor urten bliver pumpet ind over gennem en fordelerring som sidder 360° rundt i toppen af gryden under låget, urten løber ned gennem malten og trækker sukkerstofferne med ud, sien kan hæves op med anlæggets svingkran og stilles på nogle små beslag tæt på toppen af gryden og der kan så sparges op til ønsket mængde som kan aflæses på niveau måleren udvendig på BG. Sien fjernes med kran og humle-sien isættes til kogning af humlen. Færdig urt pumpes gennem fin filter til PA og videre til gærtank. Med 10° vandværksvand køler man den næsten kogende urt ned til max 25° med en mængde på 10 liter min. Den rette mængde/temperatur styres nemt med hastighedsreguleringen på pumpen med et potentiometer. Afgangsvandet fra PA / køleren kan via FP ledes til VB eller til dræn. (det er godt at vaske bil i varmt vand) Rengøringen foregår ved at man blander kemikalier i det lune vand i VB og varmer dette op til 95°  og pumper det rundt i hele systemet gennem FP, BG og filter rengøres manuelt. Kontrol-panelet: Temperatur i BG stilles / styres med en PID regulator som er tilsluttet en TT som sidder i bunden af BG, temperaturen aflæses digitalt i fronten af KP, VB fungerer på samme måde. Der er indbygget en timer som efter en sat tid giver alarm via et flash blink på toppen af KP, dette bruges som et signal når man enten skal ændre temperatur, fjerne malt eller tilsætte humle osv. Der er 2 stk. VL i BG som hver især kan køre auto, manuelt eller afbrydes, der er en niveau føler som sikrer at VL ikke kan varme uden væske, der er 1 stk. VL i VB som fungerer som ovenstående. Pumpe startes / stoppes på kontakt med funktions-lampe og man hastighedsregulerer på en drejekontakt.